Golgata er ikke en tandpasta

Med denne overskrift skrev den svenske journalist Susanne Hobohm følgende i det svenske M-Magasin:

”Jesus” sagde hun, har jeg slået op på Wikipedia.”

Meget morsomt, tænkte jeg. Sikken en tanke: at Jesus skulle være blevet så ukendt i vores sekulariserede samfund, at kundskaben om ham og kristendommens traditioner skal gå gennem et hjemmestrikket opslagsværk på nettet.

Nu havde jeg imidlertid foretaget en fejlbedømmelse. Den 50årige journalistkollega fra Danmark spøgte ikke, da vi stod på Olivenbjerget i Jerusalem og så ud over Getsemane have.

Getsemane have? Havde hun aldrig hørt om. Der hvor Jesus bad Gud om at slippe for at blive ofret. Kendte hun ikke til.

Maria Magdalene – hvem er hun?

Underfortællingerne om Jesus, de to fisk og de fem brød – nej, det ved jeg ikke noget om.

Det viste sig, at min danske rejsefælle i Israel havde gået i en skole uden religionsundervisning. Og kun havde haft historietimer ”når hun havde lyst”. Resultat: Sorte huller i almendannelsen.

Det fik mig til at fundere: Hvad sker der med kundskaberne om kristendommen – den religion, som har præget Sverige (og Danmark) i over tusind år – blandt tidens unge mennesker. De, der ikke bliver konfirmeret (flere og flere), aldrig kommer i kirken (flere og flere) og som desuden får en underlødig religionsundervisning i skolen (mere reglen end undtagelsen med tanken på efterårets diskussioner om lærere, for hvem det er uvedkommende og en skole i krise).

I min verden behøver man ikke tro på Gud eller Jesus. Man kan tro på Muhammed, Buddha eller slet ingenting. Men hvis man lever her, er man nødt til at kende til de kristne traditioner, som har præget det svenske samfund siden Kong Olufs tid.

Når man ikke kan have tillid til skolen, må vi, den ældre generation, påtage os ansvaret for at kundskabsoverdragelsen bliver til noget. I år giver jeg børnebøger med kristne fortegn i julegave. Og jeg arrangerer en kristen spørgeleg juleaften. Den, der tror, at Golgata er en tandpasta, kommer til at sove i entreen.”

Nu vil mange måske berolige sig selv med, at ovenstående handler om svenske forhold, og at den danske journalist var en enlig svale, men er det rigtigt?

Forfatter: Birgit Berggrensson

Jeg er cand.theol. fra Københavns Universitet i 2009 og siden 2011 præst i Den danske kirke i Småland. Jeg er desuden cand.ling.merc. i tysk og engelsk fra Handelshøjskolen i København i 1978 og har været lektor og uddannelsesleder for internationale studier på Niels Brock fra 1980 til 2003 og har arbejdet som projektleder i flere EU projekter i Ungarn og Kroation i årene 1990 til 2004. I januar 2017 udkom min bog "Vend det om" som er en debatbog om rettigheder og næstekærlighed - to modsætninger, som ikke kan forenes. I bogen argumenterer jeg for, at vi mennesker ingen rettigheder har, og foreslår, at man i stedet skal se på det indhold i rettighedstænkningen, som måske kan være berettiget nok. Hvert emne i bogen præsenteres med et eventyr eller en fortælling som indledning, der skal få læseren til at tænke over problematikken - på samme måde som Jesus fik sine tilhørere til at tænke over et problem ved hjælp af lignelser.