”Vi kommer ud for det vi har brug for – for vores indre udviklings skyld”
Denne udtalelse kan måske give styrke til personer, som har været ud for noget svært og ikke vil sidde fast i offerfølelser og bitterhed.
Men det er en farlig tanke at der skulle findes en slags overmagt som bestemmer hvad vi kommer ud for i livet. Egentlig er det forfærdeligt. Hvordan skulle nogen ”ha brug for” at blive udsat for svære tab, vold, forfølgelse, dysfunktionelle forældre, krig eller sygdom? Det antyder også at de, der går gennem livet uden større kriser eller modgang skulle være mere udviklede fra begyndelsen?
Hvem der kommer ud for hvad, er rent tilfælde og udenfor vores kontrol. Retfærdighed eller uretfærdighed, livet rammer os. Hvis man oplever et tab, er det vigtigt at tillade sig selv at føle præcis det man føler. Man skal ikke kræve af sig selv, at man også skal være taknemmelig – fordi man nu har fået sin chance i livet til udvikling. Det fører bare til skyldfølelser og til, at man ikke tillader sig selv at være i sorgen.
