Skurvogne

I øjeblikket soler erhvervsminister Brian Mikkelsen sig i mediernes projektørlys på grund af en beslutning om at indrette en plads med skurvogne som et midlertidigt boligområde for studerende.

Det er al ære værd al den stund, der ved begyndelsen af hvert studieår er mangel på boliger, som studerende kan betale.
På samme måde er det gang på gang uden de store vanskeligheder lykkedes at finde løsninger og penge til at indkvartere flygtninge og migranter i telte, hoteller, herregårde og villaer.

Den eneste gruppe, man aldrig synes at kunne finde skurvogne eller telte til, er de hjemløse. Danske statsborgere, der af en eller anden grund er kommet så langt ud, at de skal forsøge at overleve på gaden. Dette på trods af, at Menneskerettighedserklæringens artikel 25 nævner bolig som en menneskeret.

Den, der ikke har noget sted at bo, kan måske nok om sommeren klare sig ude i det fri under Guds himmel, men det er jo i hvert fald i vores land vinter mere end halvdelen af året og der er andre ting, der spiller ind, hvis man er uden bolig. Her er det ligesom ved arbejde nærliggende at mene, at der må være tale om en rettighed, men jeg vil nøjes med at sige, at alle fortjener at have tag over hovedet, og at det under alle omstændigheder er uværdigt for et vestligt samfund ikke at sørge for, at det er sådan. Et samfund, der har hjemløse blandt sine egne borgere, er ikke et velfærdssamfund.

Hvis vi ser bort fra de meget få, der selv vælger at leve et liv på landevejen eller som eremit i en af Danmarks skove, så er det at være hjemløs intet mindre end en katastrofe for det enkelte menneske, for alt andet i den hjemløses liv forsvinder også. Uden en bolig og en adresse er det noget nær umuligt at få arbejde, man kan ikke modtage post – endnu værre med digital post, der kræver en computer med internetadgang (nogle vil henvise til, at bibliotekerne kan tilbyde computeradgang, men hvor mange hjemløse med deres habengut og hund går regelmæssigt på biblioteket?) man kan ikke komme i bad, til frisør eller få vasket tøj og socialt samvær med andre mennesker reduceres til samtale med andre hjemløse på gaden eller kortvarigt på et herberg.
Man er mere udsat for sygdomme og mere fristet til misbrug af stoffer og alkohol, når man lever på gaden og også mere truet som individ end mennesker, der har en egen bolig at gå hjem til.

Endelig overser man som oftest, at hjemløse har de samme ønsker for tilværelsen som alle andre; de samme drømme om venskab og kærlighed, det samme håb om at være en del af et fællesskab.

Ifølge Rådet for Socialt Udsatte er hjemløshed et voksende problem i Danmark. ”Den seneste hjemløsetælling viser, at tallet er steget fra ca. 5000 i 209 til ca. 6000 i 2013. I samme periode er hjemløsheden blandt unge fordoblet. Hjemløsheden i Danmark handler om meget mere end manglen på tag over hovedet. Ofte er det alvorlige sociale problemer – som psykisk sygdom, fattigdom, misbrug og dårlige sociale netværk, der ligger bag hjemløsheden. Nogle hjemløse har faktisk en bolig, men kan ikke finde ud af at være i den (de psykisk syge); andre er blevet sat ud af deres bolig, fordi de ikke kan betale deres regninger.
Hjemløse i Danmark er et problem, der ændrer sig over tid. Mange af de unge, som i dag er hjemløse, ligner måske ikke hjemløse ved første øjekast. Det er sårbare unge, som måske starter med at sove rundt omkring på sofaer hos bekendte, for så til sidst at ende på gaden.”

Og Rådet fortsætter:
”flere og flere unge bliver socialt udsatte. Blandt andet ses der en stigning i antallet af unge hjemløse, og der er også flere unge, som får et misbrug af hash eller andre stoffer. Det er en udvikling, som rådet har fokus på og finder bekymrende.
Unge med sociale problemer kommer rigtig dårligt fra start i livet. De får oftest ikke færdiggjort en uddannelse, og de får typisk heller ikke et arbejde. Størstedelen af de unge er belastet af en kompliceret opvækst, og de har svage sociale netværk. De er sårbare og står meget alene.

Nutidens unge hjemløse lever dog ofte ikke op til det billede, mange typisk har af udsatte borgere, der lever på kanten af samfundet. De udsatte unge kan se ud som alle andre unge – men bag facaden lever de et kaotisk liv med psykiske problemer, ensomhed og misbrug. De kender det sociale hjælpesystem til hudløshed, men føler sig ofte hverken hørt eller hjulpet her.
Ligesom alle andre drømmer udsatte unge om et godt liv og ønsker at kunne forsørge sig selv og sine nærmeste.”

Det er meget svært at forstå, at man ikke fra stat og kommuners side har været i stand til at skaffe boliger til hjemløse, selvom tallet måske er faldet lidt i de senere år. Der, hvor det er lykkedes at få hjemløse tilbage til et liv uden misbrug, er der, hvor man har kunnet tilbyde en bolig i en bebyggelse, hvor der også bor mennesker, der ikke har en fortid som hjemløse, og som ved hjælpsomhed og støtte har bidraget til, at den eller de hjemløse i bebyggelsen har følt sig inkluderet.

Uddrag af bogen “Vend det om”

Forfatter: Birgit Berggrensson

Jeg er cand.theol. fra Københavns Universitet i 2009 og siden 2011 præst i Den danske kirke i Småland. Jeg er desuden cand.ling.merc. i tysk og engelsk fra Handelshøjskolen i København i 1978 og har været lektor og uddannelsesleder for internationale studier på Niels Brock fra 1980 til 2003 og har arbejdet som projektleder i flere EU projekter i Ungarn og Kroation i årene 1990 til 2004. I januar 2017 udkom min bog "Vend det om" som er en debatbog om rettigheder og næstekærlighed - to modsætninger, som ikke kan forenes. I bogen argumenterer jeg for, at vi mennesker ingen rettigheder har, og foreslår, at man i stedet skal se på det indhold i rettighedstænkningen, som måske kan være berettiget nok. Hvert emne i bogen præsenteres med et eventyr eller en fortælling som indledning, der skal få læseren til at tænke over problematikken - på samme måde som Jesus fik sine tilhørere til at tænke over et problem ved hjælp af lignelser.